FAQ

Sender I til Grønland og Færøerne?

JA, det gør vi, og vi fratrækker naturligvis momsen. Vær opmærksom på, at du skal bestille for minimum kr. 1.000,- for at få leveret til Grønland eller Færøerne. Sådan gør du:

1) Find de varer, du skal bruge og læg dem i indkøbskurven.
2) Gå til betaling og vælg først modtagerland. Herefter fratrækkes momsen automatisk.
3) Vi reserverer kr. 625,- på dit betalingskort til at betale forsendelsen.
4) Når varerne afsendes hæver vi det endelige beløb på dit kort. Du betaler kun det, fragten reelt koster.

Det er også muligt at aftale levering til shipping i Aalborg efter aftale. 

Offentlig virksomhed/institution, kan vi betale via EAN?

JA, det kan I. Når I går til betaling skal I vælge 'Institution', og indtaste jeres EAN-nummer (vær venligst omhyggelig), så kører resten helt af sig selv. Læs mere om bestilling via EAN-nummer her
 

Er priserne inklusive moms?

JA, alle priser, der vises på Marineudstyr.dk, er inklusive moms. I parentes vises som en ekstra service prisen på varen uden moms. 
 

Får vi en faktura tilsendt?

JA, faktura fremsendes pr. e-mail og følger altså ikke varen. Har du ikke modtaget en faktura indenfor et par dage efter du har modtaget varerne, tøv da ikke med at kontakte os. Faktura fremsendes samtidig med, at vi hæver pengene på dit betalingskort. 
 

Kan vi komme ind i jeres butik og hente varerne?

NEJ, vi har ikke nogen butik. Vores lager er placeret ved Odense, og her kan du evt. efter aftale hente dine varer, hvis det er nødvendigt/praktisk, men i realiteten kun undtagelsesvist.
 

Der er reserveret et beløb på mit Mastercard - hvorfor det?

Når man benytter Mastercard til at købe noget på nettet, så laves der i første omgang en reservation på ens konto. Det sker fordi et Mastercard ikke kan overtrækkes, og banken derfor er nødt til at betragte beløbet som hævet, selvom det reelt ikke er sket - vi hæver nemlig først pengene, når vi sender varerne. En reservation udløber først automatisk efter 30 dage, så hvis du har fortrudt dit køb, skal du selv kontakte din bank og få reservationen ophævet, hvis du har brug for pengene inden de 30 dage er gået - vi kan ikke ophæve reservationen, selvom vi sletter transaktionen. Læs i øvrigt mere hos E-handelsfonden her.

Når du handler i vores webshop vil du muligvis opleve, at dit betalingskort skal have tilknyttet en "Secure kode". Det er en ny sikkerhedsløsning, der hedder 3D Secure, som er en ekstra sikkerhed for dig, der handler online. 
Du kan læse mere om 3D Secure her