Batteribokse til både

En batteriboks bruges til sikker opbevaring af dit marinebatteri på båden. Vi har samlet et udvalg af batteribokse i forskellig kvalitet og med forskellige funktioner. Fælles for alle batteriboksene er det, at de yder en god beskyttelse mod vand, og de sikrer at der ikke løber batterisyre ud i båden. Boksene er syrefaste, så hvis der skulle dryppe syre fra batteriet, så kan det ikke ætse boksens materiale.

Batteriboksene kan leveres i flere størrelser, så de passer med størrelsen på dine batterier. Det anbefales, at du vælger den boks der passer bedst til batteriet, så den ikke kan glide rundt i kassen. Hvis din opsætning kræver, at du forbinder flere batterier, kan det blive nødvendigt med flere batteribokse.

Vi har samlet et bredt udvalg af batteribokse til både der dels beskytter batteriet mod vand, slag og stød, men også sikrer at batteriet er fastgjort, så det ikke kan lave skader på båd og besætning. Boksene kan fastgøres med monteringsbeslag eller med stropper, alt efter type.