Rustfri stål gennemføring

Rustfrit stål er et legeret materiale, og derfor er det vigtigt, at gennemføringer af rustfrit stål har betegnelsen AISI 316, A4 eller 254SMO. Skroggennemføringerne i rustfrit stål er lidt dyrere end de andre gennemføringer, men de har også en levetid på cirka 10-15 år. På disse gennemføringer er det nemt at få øje på en begyndende tæring, så derfor er det en god ide, hvis du jævnligt tjekker op på dine skroggennemføringer. Sejler du mest i de danske farvande, er gennemføringer i rustfrit stål velegnede, men skal du på tværs af oceanet og ud i meget salt vand, kan en rustfri stål gennemføring hurtigere få defekter.