Du har tilføjet til din indkøbskurv.
Beløb tilbage til gratis fragt: 995,00 kr
Køb livliner og dæksbånd til både her. Vi forhandler livliner af flere typer, og sender fra dag-til-dag. En livline er essentiel for sikkerheden ombord - særligt når en erfaren sejler har uerfarne passagerer ombord. Livlinen er mellem 100 og 200cm lang, og fæstnes til dig i en D-ring, og derefter til båden eller en løbeline/dæksbånd, så du ikke forsvinder i bølgerne, hvis du mister fodfæstet. Husk at I skal have redningsveste med D-ring, hvor livlinen kan hægtes på, eller en sikkerhedssele, for at få udbytte af livlinen!
Livliner kan både købes som en elastisk sikkerhedsline, eller de mere traditionelle liner uden frigang. Modellen med elastik hører til blandt vores mest populære produkter, fordi den reducerer en masse risici og giver god bevægelsesfrihed ombord. Livlinerne har altid en høj brudstyrke og er udstyret med karabinhager i rustfrit stål til hurtig tilkobling. Visse livliner er desuden godkendt til international kapsejlads.
Livlinen er bindeleddet mellem sejleren og hans båd og fastgøres på den ene side til dæksbåndet, og på den anden side til din redningsvest (hvis denne har D-ring) eller din livsele, når du bevæger dig rundt på dækket. Denne sikkerhedsline skal derfor være tilgængelig, praktisk og solid.
Ofte løber dæksbåndet hele vejen langs dækket fra den bagerste klampe til den forreste klampe. Dette er dog ikke nødvendigvis en god idé. Hvis et besætningsmedlem falder over bord, hænger han eller hun i selebåndet fra livlinen. Hvis dæksbåndet er for tæt på kanten af båden, så vil besætningsmedlemmet blive trukket afsted i vandet af livlinen, hvilket er en meget ubehagelig situation.
Dæksbåndet bør i stedet monteres så tæt som muligt på bådens midterlinje, hvor den skal være godt spændt op, så den ikke blafrer i vinden. Men heller ikke for stramt, for så vil man ikke kunne få karabinhagerne igennem. Der er heller ingen grund til at føre båndet helt til stævnen, da livlinen typisk har længde nok i sig selv til at nå det sidste stykke ud, hvis man skal betjene forstaget.
Ideelt set kører man dæksbåndet op over dækshuset, fra hver side, for at nå frem til et enkelt punkt midt på fordækket. På denne måde vil et besætningsmedlem, der forlader kabinen, være i stand til at spænde sig på dæksbånd og livline, selv før han har sat en fod på dækket. Man reducerer således også risikoen for at opleve situationer hvor man kommer til at falde over linen.
Ja, det er en god idé at udskifte dine vigtigste sikkerhedsanordninger mindst hvert 5. år. Du kan læse mere om udskiftning af livline og dæksbånd på dette link fra Sailmagazine (engelsk).
Kilde: Boatsnews