• GRATIS FRAGT

    ved ordrer over 850,-

  • HURTIG LEVERING

    1-3 hverdage med gls

  • 30 DAGES RETURRET

    fuld returret - uden spørgsmål

  • NEM BETALING

    Kort, MobilePay, EAN eller faktura

Marineudstyr og sejlershops i Aalborg

Aalborg er den største by i Region Nordjylland og er i dag også kendt som “Nordens Paris. Byen rummer nemlig et væld af skønne steder og byder på alt fra kunst og kultur til smuk natur og masser af havneområder. I Aalborg bor der omkring 115.000 indbyggere, og det gør byen til Danmarks fjerdestørste i tæt konkurrence med Odense

Aalborg kan dateres mere end 1.000 år tilbage. Dengang gik byen under navnet Alabu, og Aalborg Havn fik under middelalderen et kongeligt privilegium som havn. Særligt for Aalborg er, at Limfjorden ligger langs byens havnefront og deler Nørresundby og Aalborg, der i dag er bundet sammen med Limfjordsbroen og den nye cykelbro, der går fra Aalborg Vestby til Lindholm Brygge i Nørresundby.

Aalborgs havnefront rummer i dag en del med industri samt en plads til de mange krydstogtskibe, der hvert år besøger byen. Gennem de seneste 10 år har Aalborg Havnefront gennemgået en stor renovering, som i dag har resulteret i arkitektoniske værker og byparker langs vandet.

Som sejler er Aalborg det helt rigtige sted at besøge. I Vestbyen finder du Aalborg lystbådehavn, der er opdelt i en ny og en gammel del, der ligger i forlængelse af hinanden. Her er der kort afstand ind til byen, og så har du bademuligheder i Friluftsbadet kort derfra. Her er der rig mulighed for vandaktiviteter, og det samme gør sig gældende i Aalborg Cablepark, der ligger ved industrihavnen.

Også Nørresundby har en lystbådehavn, der er én af de mindre af slagsen. Her kan du lægge til på den sydlige side, som også er kendt som solsiden. Denne lille lystbådehavn ligger tæt på smuk natur og er ideel for dig, der elsker roen omkring dig. 

Nordjysk Marine Service

I den nyere del af Aalborg Lystbådehavn finder du Nordjysk Marine Service, der har alt inden for bådudstyr og marineudstyr. Den store marine-butik forhandler både sikkerhedsudstyr, motor- og styringsprodukter, rig, tov og dæk samt meget andet. Den er beliggende i store, flotte lokaler, og så sørger de altid for god vejledning fra det dygtige personale.

Butikken er en del af Aalborg Lystbådehavn og er derfor nem at komme til, hvis du lægger til kaj her og er på udkig efter bådudstyr. Butikken har åbent i hverdagene fra 10-17.30, lørdag samt helligdage fra 10-14 og søndage fra 10-12. 

Nordjysk Marine Service
Bådehavnsvej 15
9000 Aalborg
+45 98 16 22 06

Andre forhandlere af bådudstyr i Aalborg 

Foruden Nordjysk Marine Service finder du også andre forhandlere i Aalborg, når det kommer til bådudstyr og marineudstyr. Her finder du blandt andet Bauhaus og Klarup Bådcenter, der ligger et stykke uden for byen. Særligt for Klarup Bådcenter er, at de har et værksted til rådighed. Samtidig forhandler de stort tilbehør til din båd, såsom trailere og lignende. Klarup er en forstad til Aalborg, der ligger 11 kilometer øst for Aalborg Centrum. Byen kan nemt nås med offentlig transport, og der kører flere busruter til byen. 

Køb dit bådudstyr hos Marineudstyr.dk

Hvis du gerne vil finde alt det gode bådudstyr online, kan du altid kigge i vores store sortiment hos Marineudstyr.dk – vi sender naturligvis også alt i bådudstyr til Aalborg, hvor du kan få udleveret dine pakker i en af over 25 forskellige GLS Pakkeshops i byen. Klik på knappen “Gå til webshop” eller tryk her for at gå til forsiden af webshoppen.